AT FINDE FREM TIL ET SPROG

 – for at fortælle en historie.

Siden han som 3-årig kopierede en af sin storebrors hjemmelavede tegneserier med en grøn tusch, har det at udtrykke sig gennem streg, form og farve været hans foretrukne måde at kommunikere med omverdenen på. Andre synger, taler og skriver. Det han har at sige, siger han med sine pensler.

I starten af tyverne forlod han tegneseriens karrikerede univers, men bevarede den humor og det anarki han her havde fundet.

Drevet af ensomhed søgte han ligesindede – sjælebrødre, der som ham var tavse og talte i form og farver. De lærte ham, at det maleriske sprog er dybere – at det er her fantasien for alvor sættes i gang, således at verdenen hele tiden kan gøres større.

Især det at arbejde figurativt – skildre mangfoldigheden i ansigter og karakterer fik betydning. Her blev han dukkefører i sit eget univers, og alt var muligt. Her lå det sprog, som fortalte hans historier om at være menneske i verden.